Yamaha på Bakken 26 April 2014
9.00 – 13.00 prøvekørsel af MC, ATV, scooter og Fun-bikes
13.30 – 18.00 udstilling af MC, ATV, Marine, vandscooter, Hi-fi, konkurrencer
m.v.
Mange motorcyklister og andre MC-glade danskere ser hvert år frem til de
traditionsrige åbnings- og lukke-ceremonier. Her kører motorcykler i tusindvis i
optog fra Nørrebro til forlystelsesparken i Klampenborg, hvilket altid er et
imponerende syn. I år danner Bakken imidlertid rammen om endnu en spektakulær
MC-begivenhed, hvor alle med interesse for motorcykler kan opleve de tohjulede
maskiner på en helt ny måde og på tætteste hold.
Lørdag den 26. april bliver Bakken nemlig omdannet til en veritabel
”motor-udstilling”. Det sker når den danske Yamaha importør sammen med
forhandlere og klubber landet over i samarbejde med Bakken byder velkommen til
”Yamaha på Bakken 2014”.
Prøvekør motorcykler og scootere !!!
Arrangementet starter allerede først på formiddagen, hvor publikum kan prøvekøre
flere forskellige Yamaha motorcykler og scootere – herunder spændende
2014-nyheder som MT09 ABS, MT07 ABS, XV950 ”Bolt” og XV1300C ”Stryker”.
Prøvekørslerne foregår på en afmærket bane uden for Bakken. Der vil desuden være
mulighed for prøvekørsel af Yamaha ATV og børnecrossere. Andre steder rundt
omkring på Bakken udstiller en række af landets Yamaha-klubber – listen af
klubber kommer senere.
Under "Yamaha på Bakken"-træffet trækkes der lod om en Yamaha PW50 til en værdi
af henholdsvis 10.000 kr. samt diverse Yamaha tøj og udstyr. Vinderne trækkes
kl. 17.20 ved ved Pjerrots hus efter forestillingen.